Mor til pseudotvillinger

DET ER FEDT ! – Her er min familie

Der er 17 måneder mellem dem og begge planlagte. Vi ville gerne have to børn tæt op af hinanden og det fik vi. To piger er det blevet til, hvilket vi begge synes er vildt fantastisk for der er da ikke noget bedre end at have en søster at dele opture og nedture, tips og tricks og lave en masse narrestreger med. Haha!

Merle var en meget nem baby, fejlede aldrig noget, havde et meget stort sovehjerte og hun var nem at have med rundt. Så begyndte hun i vuggestue og nu er det så en helt anden sag! Haha

Jeg fik virkelig af vide af mange at den første tid ville være rigtig hårdt med to små og det først er om nogle år det ville blive bedre, når de kan lege sammen. Men jeg må nok indrømme at jeg faktisk ikke synes det er hårdt endnu med to små, faktisk så synes jeg det er fedt! Men det er nok ikke alle der har det på samme måde. Men jeg synes jeg har været heldig med mine piger, de er faktisk forholdsvis ret nemme begge to, Alberte gider dog ikke rigtig at sove om dagen og hun er heller ikke fan af barnevognen, men thats it! Men selvfølgelig kan det godt trække tænder ud engang imellem. Men nu er Alberte også kun 2 måneder, men alligevel så havde jeg regnet med at det allerede ville være mega hårdt fra start af. Jeg føler virkelig at det har været den bedste beslutning at få dem så tæt.

Vi er så også blevet ret gode til at samarbejde og hjælpe hinanden her på det sidste med begge børn. Hvilket jo nok også gør at det ikke virker til at være hårdt. Men med to små børn skal der pakkes endnu mere og holdes styr på endnu flere ting, dog kan nogle aftaler godt glemmes på vejen i farten og nogen ting bliver gjort i sidste øjeblik, men sådan er det jo og vi kan alle fejle (Dog er det ikke alle der mener at det er okay).

For da jeg skulle op på Roskilde sygehus om mandagen og have lavet denne her hælprøve på Alberte, der kunne jeg ikke huske de sidste fire tal i hendes cpr. Det var også kun tre dage efter min lyn fødsel som jeg stadig prøvede at komme mig over. Men da jeg kom ind til de to der skulle tage prøven, der fik jeg bare hele smørren fra den ældre dame om at det var for dårligt af mig, det SKULLE jeg kunne udenad nu og hun ville sende mig ud igen fordi jeg ikke kunne huske det! Der stod jeg med mit nyfødte barn i mine arme helt mundlam og havde bare lyst til at tude, indtil den anden dame sagde til hendes kollega at de jo havde mit eget cpr. Nr. som de jo bare kunne bruge. Følte jeg fik en lussing i hovedet og mellem linjerne blev stemplet som en dårlig mor! Nøj det gjorde ondt.

Når men, Alberte er blevet meget mere vågen nu, hun smiler og pludrer helt vildt så nu synes Casper det både er blevet nemmere og sjovere at sidde med hende, så nu føler han også at han kan hjælpe lidt mere med hende, så kan jeg lege lidt med Merle om aftenen og få hende puttet, hvilket bare er så skønt at kunne igen, bruge lidt alene tid med hende, selv når hun bare skal i seng, for så kan jeg holde om hende og nusse hende, hvilket jeg elsker at få lov til og det er kun om aftenen hun vil det. Heh